Baggrund

Kiss-Kidd har været kendt i Norge og Tyskland i mange år.
KISS er oprindeligt forkortelse af Kinematic Imbalance due to Suboccipital Strain og KIDD er oprindeligt forkortelsen af KISS-induced dysgnosia and dyspraxia.
I maj 2009 har diagnosen kiss-kidd været kendt i Danmark i 1½ år. Det har været en meget spænden-de tid, hvor en ny diagnose og et paradigmeskift ift. behandling af spædbørn med skæve nakker, torticollis og skæve kranier skulle introduceres.
Indgangsvinklen med at kigge på nakkens hvirvler er ikke ny, men det har for kiropraktorerne været en ny måde at se mere fremadrettet på behandlingsforløbet hos barnet og se vigtigheden af sammenhængen mellem kiropraktisk behandling og specifik stabili-tets- og balancetræning - mere tværfaglig indgangs-vinkel.. For fysioterapeuterne er der tale om en ny indgangsvinkel til behandlingen af børn med skæve nakker, torticollis, skæve kranier. Barnet skal selv arbejde sig ud af sin skævhed via stabilitets og balancetræning som fysioterapeuten tilpasser til barnets niveau.
Vi har set nogle fantastiske resultater med nogle glade børn og forældre. Babyer og småbørn som bliver symmetriske, får bedre stabilitet, balance og dermed får større sikkerhed i deres motoriske udvikling og større børn som bedre kan sidde (stille) i skolen, og derved koncentrerer sig bedre.
Men nu hvor den første begejstring har lagt sig, er vi også blevet mere ydmyge overfor situationen. Vi må først og fremmest konstatere, at kiss-kidd ikke er forskningsmæssigt bevist. Den viden som er på området er kun erfaringsbaseret – og det er ikke godt nok, hvis det skal være 100% troværdigt.
Ved indførelse af noget nyt, som der ikke er tradition for, så kræver det beviser for at blive offentligt anerkendt.
I Danmark er Nordisk Institut for Kiropraktik og Biomekanik i gang med nogle spændende og lovende forskningsprojekter med børnebehandling, men det varer nok et par år inden de er færdige. På Ahus Sygehus i Norge har de gennemført nogle pilotstudier på effekten af manuel terapi som et tillæg til børnefysioterapi for spædbørn med torticollis.

Vi har kikket i litteraturen og kan se, at der er undersøgelser og forskningsresultater som støtter kiss-kidd diagnosen og formålet med behandlingen af denne. Men det er ikke den evidensbaserede baggrund for og behandling af kiss-kidd.

Men selv om den evidensbaserede forskning stadig mangler, tillader vi os alligevel, på baggrund af nedenstående punkter og med den erfaring vi har fået i praksis, at fremføre, at når et barn uanset alder, har fået konstateret problemer i bevægeapparatet, skal det undersøges og tilbydes den rigtige behandling for netop det barn.
Vi har nået vores mål, når undersøgelse af nakken er lige så naturlig del af børneundersøgelsen som at kikke i ørerne eller lytte på lungerne.

Læs mere om litteraturen og henvisning til nogle spændende børneartikler her.

• A, Towbin har konstateret at fødselsprocessen alene kan medføre traume og ustabilitet i den øverste del af nakken. (Towbin A. Latent spinal cord and brain stem injuries in newborn infants. Develop Med Child Neural 1969;(11):54-68.)
  
  
• H. Biederman undersøgte 1000 nyfødte og opdagede at 119 (12%) havde fejlstilling i kranie-nakkeovergangen. (Biedermann H. Sub-occipital strain in newborn infants. Journal of Manual Medicine 1992;(6):151-156.
  
  
• Siden sundhedsstyrelsen i 1998 ændrede anbefaling til, at spædbørn udelukkende skal sove på ryggen er antallet af tilfælde med uventet spædbarnsdød faldet, men der er kommet en øget incidens af torticollis (Buus L, Jensen RB m.fl 2007).

Ifølge ovenstående er der intet nyt i, at et vist antal af nyfødte har problemer i nakke-kranie overgangen eller i selve nakken. Forskningen mangler at finde ud af om det sker mens barnet er i fosterstillingen (i morens mave), ved fødslen og/eller at det kun ligger på ryggen.

• Fella et al har bevist, at smerteopfattelsen ændrer i væsentlig grad byrde fordelingen mellem muskler hvilket kan føre til efterfølgende over- eller underbrug af muskler under aktivitet. (D. Fella, D. Farina. Neuromsucular control of the cervical spine in neck pain disorder. Journal of Electromyol-graphy and Kinesiology 18 (2008) 255-261)
  
  
• Fella har endvidere bevist, at voksne som har kroniske nakkesmerter viser nedsat mulighed for at slappe af i nakkens bøjemuskler (anterior scalenus og sternomastoideus musklerne) efter at de er aktiveret. (Barton and Havyes, 1996, (Fall et al. 2004) Neck flexor msucle stranth, effieciency, and relazation times in normal subjects and subjects with unitalteral neck pain and headache. Arch Phys Med Rehabil 1996; 77(7) 680-7–

• There are extensive anatomical connections between neck proprioceptive inputs and vestibular inputs. If positional information from the vestibular system is inaccurate or fails to be appropriately integrated in the CNS, errors in head position may occur, resulting in an inaccurate reference for HNPS, and conversely if neck proprioceptive information is inaccurate, then control of head position may be affected. The cerebellum and cortex also play a role in control of head position, providing feed-forward and modulatory influences depending on the task requirements.( Armstrong B, McNair P, Taylor D. Head and neck position sense.1: Sports Med. 2008;38(2):. Spine 1982. 2. Giles LGF, Harvey AR British J. of Rheu. 1987 3. Cramer G, Darby S Mosby 1995
  
  
• The constant tension of the capsule of a blocked joint irritates mechanoreceptors protecting the joint's capsules. The increased activity of mechanoreceptors results in confusion of vestibular system. That is, the impulses from the blocked craniocervical joints do not correspond to the impulses from the vestibular organ and other sensory systems that take part in maintaining bodily balance. (Grgić V. 2006)
  

Dvs. hvis børn i denne sammenhæng kan sammen-lignes med voksne kunne det være forklaringen på at nogle babyer, der er kommet til verden efter en hård fødsel, får tvangsstilling / yngdlingsstilling af nakken og skævt kranie til følge. En hård fødsel kan medføre kroniske nakkesmerter, og som kan medføre ændret brug af nakke-muskulaturen, således at scalenus anticus samt SCM bliver overaktiverede og dermed mere spændte. Endvidere giver påvirkningen af nakkehvirvlerne også en ændring af barnets propri-ception. Bemærk, i øvrigt at netop SCM er meget stram ved torticollis.

• It is possible to relate most common headaches (other than migraine) to the cervical spine (Amanda J. O'Connor 2000; Is There Such A Thing As Cervicogenic Headache?)
  
  
• Det konkluderes at spinal manipulation har en positiv effekt i tilfælde af cervicogen hovedpine. Nilsson, N., Wulff Christensen, H. og Hartvigsen,The effect of spinal manipulaton in the treatment of cervicogenic headache. JMPT.:1997
  

Kiropraktisk behandling kan behandle nakkehoved-pine, men kan det også ændre de påvirkninger, som en hård fødsel kan have påført en baby?

• Kiropraktisk behandling kan afhjælpe kolik. Kiropraktisk behandling kan nedsætte børns skrigeture fra gennemsnitlig 4 timer i døgnet til 1 time i døgnet, hvor normalen er ½ -1 time i døgnet.
  (Jesper Wiber et al. Kur mod kolik. Ny viden 1999)
  
  
• Chiropractic spinal manipulation is no more effective than placebo in the treatment of infantile colic. This study emphasises the need for placebo controlled and blinded studies when investigating alternative methods to treat unpredictable conditions such as infantile colic. (E Olafsdottir, S Forshei, G Fluge, and T Markestad Department of Paediatrics, University of Bergen, 5021 Bergen, Norway. Arch Dis Child. 2001 February; 84(2): 138–141.)
  

Kan kiropraktisk behandling afhjælpe kolik. To modstridende undersøgelser. En ny evidensbaseret undersøgelse om kiropraktisk behandling af kolik smerter hos børn er ved at blive udført på Nordisk Institut for Kiropraktik og Biomekanik. Det er for tidligt at komme med en konklusion.

• H. Biederman siger at børn udvikler en væsentlig del af deres motoriske evner i den første del af deres liv.
  
  
• Pedersen og Brodersen har konkluderet at hvert 10. danske barn i 8-ugers alderen viser tegn på problemer med sansemotorikken.

Disse to punkter viser at det angiveligt er vigtigt at sætte tidligt ind i opmærksomheden omkring babyers bevægelighed – også med det første afsnit in mente – specielt omkring nakkeregionen, som i øvrigt er det første som barnet lærer at bevæge bevidst.

• Pedersen og Brodersen konkluderer at, fysioterapeutisk træning kan afhjælpe problemer med sansemotorikken, således at den motoriske udvikling går i den rigtige retning.
  
  
• Ingegerd Eriksen, Bunkefloprojektet konstaterer, at 68% at skolebørn med koncentrationsbesvær også har motoriske problemer.

Disse to punkter angiver at det er nødvendigt også at tænke på at lave specifik fysisk træning, når børn har problemer med indlæring.

• J. Hartvigsen konkluderer, at ondt i ryggen ikke skyldes arbejde, men har man først haft rygsmerter som teenager, har man sandsynligvis rygsmerter gennem hele livet. (Jan Hartvigsen. Ondt i ryggen skyldes ikke arbejde. Videnskab.dk19. maj 2008 kl. 10:35)

Med dette in mente gentager vi, at selv om den evidensbaserede forskning stadig mangler, tillader vi os alligevel, på baggrund af ovenstående punkter og med den erfaring vi har fået i praksis, at fremføre, at når et barn uanset alder, har fået konstateret problemer i bevægeapparatet, skal det undersøges og tilbydes den rigtige behandling for netop det barn. Måske kan det være med til at forebygge at det ikke er helt op til 80 % af befolkningen, som på et tidspunkt i deres liv får problemer i ryg og/eller nakke.
Vi har nået vores mål, når undersøgelse af nakken er lige så naturlig del af børneundersøgelsen som at kikke i ørerne eller lytte på lungerne.